Indbydelse og program
Den maj 2. 2025 afholdes Sygeplejesymposium i Aalborg Kongres og Kultur Center
Dagen byder på sygeplejerskers præsentationer af forsknings-og udviklingsprojekter, samt følgende foredrag:
”Hvor bliver sygeplejerskerne af i en tid med ulighed i sundhed?”
v. Kristian Larsen – Ph.d., Professor, Forskningsleder affilieret til Københavns Universitet, Folkesundhed & Professor 2 Oslo Met universitet.
De rige og raske patienter skal nok klare sig. Men hvad med de ressourcesvage patienter som ikke har sproget og venner til at hjælpe? Vi ser i dag en række udfordringer på sundhedsområdet – ikke mindst ulighed i sundhed.
Med afsæt i bogen ’Ulighedens drejebog’ skrevet sammen med Morten Sodemann, vil oplægget bringe indspil til debatten om, hvordan ulighed også skabes i de direkte relationer mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Spørgsmål vil blive rejst, hvorvidt sygepleje som profession i højere grad må rejse sig og påtage sig en central og proaktiv rolle i klinik, forskning og uddannelse – også i forhold til ulighed i sundhed, hvor omsorgen og dens værdi er helt central.
”Når omsorgen bliver skøn!”
v. Sine Maria Herholdt-Lomholdt, Sygeplejerske, Ph.d. Og professor ved fakultet for Sykepleie og helsevitenskap, Nord Universitet, Norge.
I nogen tid har vi hørt tale om ‘varme hænder’ og om mangel på ‘varme hænder’ i sundhedsvæsenet. Nogen gange har man fået indtryk af, at det væsentlige ikke er, om hænderne drives af klogskab – hvis bare temperaturen er rigtig. Dette har vakt meget modstand blant sygeplejersker og i sygeplejeforskningen. Det opleves ærlig talt respektløst overfor faget.
Og alligevel er der noget med hænderne. Noget der både handler om klogskab – men også om noget mere. For patienten betyder det noget, hvilke hænder man mødes med. Det gør en forskel om hænderne er kolde, hårde og hastige eller om de er lune, godmodige og i et tempo som matcher patienten.
Med afsæt i Sines forskning om omsorgens æstetiske dimensioner, vil dette oplæg handle om håndens visdom. En visdom som indeholder mere end klogskab – men absolut ikke er uden klogskab. En visdom som sygeplejersker kan være utrolig stolte af.
Formålet med symposiet er:
At bidrage til fortsat udvikling af forsknings- og evidensbaseret sygepleje.
Formålet understøttes af følgende mål:
- At udbrede kendskabet til aktuel sygeplejefaglig forskning og udvikling i Nordjylland og herigennem styrke sygeplejefagligheden.
- At skabe mulighed for at præsentere forsknings- og udviklingsprojekter for sygeplejekollegaer på tværs af forskellige specialer og sektorer
- At motivere og inspirere til forsknings- og udviklingsarbejde.
Tilmelding via Plan2Learn (https://rn.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=c71361ba-e981-4918-b64e-551012eb59e2&r=KursusValg.aspx?id=127154) senest d. 18. april 2025
Pris 900,-
Foreløbigt program
08.30-09.00 Velkomst i Europahallen
v/ Lisbeth Lagoni, Sygeplejefaglig direktør, Aalborg UH
v/ Mette Grønkjær, Professor og Forskningsleder ved Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Aalborg UH
09.00-09.50 ”Hvor bliver sygeplejerskerne af i en tid med ulighed i sundhed?”
v/ Kristian Larsen – Ph.d., Professor, Forskningsleder affilieret til Københavns Universitet, Folkesundhed & Professor 2 Oslo Met universitet.
09.50-10.15 Overrækkelse af Erik Elgaard Sørensens Sygeplejerskepris
v/ Sygeplejerske Flemming Møller Mortensen
10.15-10.30 Snacks
10.30-12.00 Sessioner i Musiksalen, Det Lille Teater, Radiosalen og Europahallen
12.00-12.45 Frokost i Papegøjehaven
12.45-13.30 Posterwalk
13.30-14.30 Sessioner i Musiksalen, Det Lille Teater, Radiosalen og Europahallen
14.30-14.50 Snacks
14.50-15.40 ”Når omsorgen bliver skøn!”
v/ Sine Maria Herholdt-Lomholdt, Sygeplejerske, Ph.d. Og professor ved fakultet for Sykepleie og helsevitenskap, Nord Universitet, Norge.
14.40-15.50 Overrækkelse af posterpris
v/ Anne Albeck, Formand for Symposiets planlægningsgruppe
v/ Jytte Heidmann, Sygeplejefaglig chef, Aalborg UH
15.50-16.00 Afslutning
v/ Rikke Petersen Ravn, Sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien Region Nordjylland
v/ Helen Kæstel, Sygeplejechef, Aalborg Kommune